Uddannelse

Kvaliteten af erhvervsuddannelserne er altafgørende

  • Del:

SMVdanmark arbejder for, at det skal være nemt for små og mellemstore virksomheder at få og tage fagligt dygtige lærlinge, og på den måde give deres fag videre til fremtidens faglærte.

Erhvervsuddannelser af høj faglig kvalitet, skabt i et samarbejde mellem erhvervsskoler og virksomheder, er det grundstof, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan få bygget et hus, klippet vores hår eller repareret vores bil.

Erhvervsuddannelser er grundstammen i de små og mellemstore virksomheder, der udgør størstedelen af dansk erhvervsliv: Det er her, produktionen foregår, arbejdspladser skabes og udvikling sker. Derfor er erhvervsuddannelser af høj kvalitet vigtigt for SMVdanmark.

 

SMVdanmark arbejder aktuelt for

 

Bedre samspil mellem erhvervsskoler og praktikvirksomheder

Forudsætningen for erhvervsuddannelser af høj kvalitet er et tæt samspil mellem de erhvervsskoler og virksomheder, der står for hhv. skoledelen og den praktiske del af lærlingenes uddannelse. Skole- og praktikdelen skal hænge sammen og bæres af et tæt samarbejde mellem skole og virksomhed omkring den enkelte lærlings uddannelse, så det sikres, at alle lærlinge udfordres på det niveau, de har behov for. Og for at sikre, at lærlinge med særlige behov for støtte, også tilbydes det nødvendige.

 

Vi går ind for, at omprioriteringsbidraget fjernes permanent, først og fremmest på erhvervsskolerne, fordi skolerne skal kunne levere undervisning på højt niveau, både i f.t. lærerkompetencer og udstyr. Det vil være til gavn for de lærlinge, der allerede har valgt en erhvervsuddannelse. Og det vil sende et klart signal til folkeskole, elever, forældre og vejledere om, at erhvervsuddannelserne er et prioriteret område og et godt uddannelsesvalg.


Derfor arbejder SMVdanmark både politisk og i mange projekter på at skabe forudsætninger for et godt samarbejde mellem skoler og virksomheder.

 

Genindførelse af præmie- og bonusordningen for lærlinge

SMVdanmark arbejder for, at den enkle præmie- og bonusordning via AUB genindføres. Ordningen eksisterede indtil 2014 på forslag fra SMVdanmark og gav op til 70.000 kr. i tilskud til virksomheder pr. indgået uddannelsesaftale. Siden 2017 har ordningen reelt været erstattet af en lang række komplicerede præmie- og ”bøde”-ordninger, som udmønter trepartsaftalen om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft.

 

SMVdanmark arbejder for, at de nye, komplicerede ordninger erstattes af en mere enkel præmieringsmodel, der belønner alle virksomheder, der indgår uddannelsesaftaler, og som både belønner og ”straffer” mere stringent. Den foreslåede ordning skal gøre det attraktivt at indgå uddannelsesaftaler, så ingen unge behøver at mangle en praktikplads, når de vælger at blive faglærte.

 

En folkeskole, der har et godt blik for erhvervsuddannelserne

Folkeskolen har i de senere år været fødekæde til især det almene gymnasium, fordi der har været megen fokus på boglig uddannelse. Det har ført til, at de praktiske fag og erhvervsuddannelserne er blevet stedmoderligt behandlet. SMVdanmark arbejder derfor for, at erhvervsuddannelserne, den praktiske uddannelse og forskellige typer af erhvervspraktik får en mere fremtrædende plads i folkeskolen. Både fagene, undervisningsformerne og lærerne i folkeskolen skal have langt større fokus på, at fremtiden for rigtigt mange unge ligger i de små og mellemstore virksomheder som faglærte.

I denne sammenhæng arbejder SMVdanmark for, at undervisningen organiseres, så arbejdsmarkedet og de virksomheder, der uddanner lærlinge, naturligt kan bidrage til at kvalificere undervisningen, fx i form af gæstelærere, gæstelærlinge osv.

For at fremme samarbejdet mellem folkeskoler og virksomheder har vi udgivet et idékatalog til med eksempler på forskellige former for samarbejde.

Du kan læse mere om idékataloget her.

 

SMVdanmark støtter de seneste politiske aftaler om mere praksisfaglighed i folkeskolen, vi vil gerne have fokus på anvendelsesorienteret undervisning, og konkret ønsker vi indførelse af obligatorisk erhvervspraktik.

 

Horisontal vejledning – og mere vejledning til den enkelte

Korrekt og tilstrækkelig vejledning om alle ungdomsuddannelser i folkeskolen er af afgørende betydning for erhvervsuddannelserne, og for at små og mellemstore virksomheder kan rekruttere nok dygtige lærlinge.

SMVdanmark arbejder for, at vejledningen skal udfordre alle folkeskoleelever på deres valg af ungdomsuddannelse, så flere får øjnene op for mulighederne i erhvervsuddannelserne, og færre vælger det almene gymnasium pr. automatik. Vejledningen blev beskåret, da erhvervsuddannelsesreformen blev vedtaget, og SMVdanmark arbejder for, at vejledningen i folkeskolen får flere ressourcer.

SMVdanmark arbejder også for, at der allerede i folkeskolen skal vejledes om mulighederne for en videregående uddannelse, når man vælger en erhvervsuddannelse. I dag fokuserer vejledningen i folkeskolen primært på valg af ungdomsuddannelse. Men for mange unge – og deres forældre – er det vigtigt at vide, om og hvordan man kan læse videre efter endt ungdomsuddannelse. Derfor skal vejledningen i folkeskolen også dække vejledning om, at et svendebrev giver adgang til mange videregående uddannelser.

 

SMVdanmark holder et vågent øje med, hvad der sker i løbet af 2019, når mange UU-centre nedlægges, og vejledningen lægges i den kommunale ungeindsats.

 

Indflydelse til de lokale uddannelsesudvalg

De lokale uddannelsesudvalg på erhvervsskolerne arbejder meget forskelligt, og lokalt er der stor forskel på, hvordan samarbejdet mellem skoler og udvalg fungerer. Det er vigtigt for SMVdanmark, at de lokale uddannelsesudvalg fungerer godt. Derfor holder vi hvert andet år en konference for alle vores medlemsorganisationers medlemmer af lokale uddannelsesudvalg.

På konferencerne diskuterer udvalgsmedlemmerne forskellige problemstillinger, der er relevante for udvalgsarbejdet, og som går på tværs af fag. På hver konference deltager også oplægsholdere fra fx Undervisningsministeriet, erhvervsskoler og andre parter omkring erhvervsuddannelserne.

 

De nye praktikcentre på erhvervsskolerne er blevet en del af erhvervsskolernes og de lokale uddannelsesudvalgs dagligdag, og derfor arbejder SMVdanmark også for, at de lokale uddannelsesudvalg kan fastholde deres indflydelse på arbejdet i praktikcentrene.

Kontakt

Chefkonsulent
Heike Hoffmann

SMVdanmarks Uddannelses-
udvalg

SMVdanmarks Uddannelsesudvalg lægger i samarbejde med SMVdanmarks bestyrelse retningslinjerne for SMVdanmarks politiske arbejde på uddannelsesområdet.

 

Læs mere om SMVdanmarks Uddannelsesudvalg.

Nyheder

Internationalisering - 12. nov. 2019

Eksport til Tyskland: Danske underleverandører kan blive guld værd i udlandet

Internationalisering - 12. nov. 2019
Trods unikke tekniske og innovative kompetencer er danske underleverandører i metal- og maskinindust ...

Læs mere
Politik - 12. nov. 2019

Karsten Lauritzen (V): Opbakning til erhvervsorganisationer er vigtig

Politik - 12. nov. 2019
Den tidligere skatteminister fra Venstre, Karsten Lauritzen, mener, at samarbejdet med erhvervsorgan ...

Læs mere
Byggeri - 12. nov. 2019

Fravigelser til AB 18 er nu endelig lagt i graven

Byggeri - 12. nov. 2019
Et vedvarende pres fra SMVdanmark har ført til, at Bygningsstyrelsen nu har droppet næsten alle frav ...

Læs mere
For SMV'er - 12. nov. 2019

Nu kan alle få vejledning i erhvervshusene

For SMV'er - 12. nov. 2019
Med den nye erhvervsfremmelov fokuserer erhvervshusene ikke længere kun på vækstvirksomheder. Nu kan ...

Læs mere

For SMV'er

For SMV'er - 12. nov. 2019

Nu kan alle få vejledning i erhvervshusene

For SMV'er - 12. nov. 2019
Med den nye erhvervsfremmelov fokuserer erhvervshusene ikke længere kun på vækstvirksomheder. Nu kan ...

Læs mere
For SMV'er - 1. mar. 2019

Juridisk: Tilbud eller overslag, hvad er forskellen?

For SMV'er - 1. mar. 2019
Når en kunde beder om at få lavet et stykke arbejde, og du giver en pris, er det så et tilbud eller ...

Læs mere
Politik - 24. jul. 2018

Kom ind i byrdekampen: Meld en byrde til SMVdanmark

Politik - 24. jul. 2018
Oplever din virksomhed stadig meget administrativt bøvl? Tip SMVdanmark om administrative byrder og ...

Læs mere
Aktiviteter - 3. sep. 2015

Vellykket gå hjem-møde om udbudsloven

Aktiviteter - 3. sep. 2015
Håndværksrådet havde inviteret til gå hjem-møde i Håndværkets hus for at oplyse om den kommende udbu ...

Læs mere

Pressemeddelelser

Pressemeddelelser - 15. nov. 2019

SMV’er har en vigtig rolle i den grønne omstilling

Pressemeddelelser - 15. nov. 2019
Landets små og mellemstore virksomheder har en stor rolle at spille, når der skal findes løsninger, ...

Læs mere
Pressemeddelelser - 12. jun. 2013

Berygtede annoncehajer får nye hårde domme

Pressemeddelelser - 12. jun. 2013
Tre fremtrædende annoncehajer har fået nye fængselsdomme for bedrageri mod virksomheder. Håndværksrå ...

Læs mere
Pressemeddelelser - 4. jun. 2013

Selvstændige har fået en barselsfond

Pressemeddelelser - 4. jun. 2013
I dag har Folketinget vedtaget loven om barselsudligning. Loven giver selvstændige erhvervsdrivende ...

Læs mere
Pressemeddelelser - 28. maj. 2013

Danmark har råd til flere vækstpakker

Pressemeddelelser - 28. maj. 2013
”Virksomhedernes ordreforventninger er lave, og derfor skal der mere tryk på dansk økonomi.” Det sag ...

Læs mere